
Søllerød events
Vi afholder jævnligt tematiserede arrangementer på Søllerød Kro.
Bl.a. vinarrangementer og smagninger i Kroens eget regi, men også i samarbejde med vores gode vinleverandører.
Aktuelle arrangementer vil være listet herunder.

Vine fra kælderen
Vi ved, at mange kommer på Kroen for at få en særlig vinoplevelse,
og derfor har vi fra januar 2025 introduceret specielle vinaftener
med sjældne vine fra Kroens kælder.
Vi går på rov i vinkælderen og finder nogle fantastiske vine frem
– især fra Bourgogne og Piemonte.
Glæd dig til en aften med fem retter af Jakob de Neergaard,
tilpasset udvalgte vine fra vores berømte kælder.
Undervejs deler vi historier om vinene og menneskene bag.
Pris: 3.000 kr. pr. person
Inkl. aperitif, snacks, 5 retter med vine, vand, kaffe og sødt.


Bourgogne smagning med
Tom Brandis
Vi holder meget af vinene fra Bourgogne på Kroen. Så meget, at omkring halvdelen af vinene i kælderen kommer fra denne region.
Tom Brandis, Domaine Brandis har i årtier flittigt forsynet os med nogle af de allerdygtigste producenter i området.
Tom har takket ja til at guide vores gæster igennem en aften,
hvor Jakob de Neergaard kreerer en menu,
hvor mad og vin går op i en højere enhed.
Alle vinene har vi med stolthed haft repræsenteret på vinkortet
eller på vores vinmenuer.
Vi skal smage vine i flere stilarter og kommer godt rundt
i kommunerne i Côtes d’Or,
og vi kan ikke komme udenom Premier Cru og Grand Cru vinene fra nogle absolutte top producenter.
Pris: 3.600 kr. pr. person
Inkl. aperitif, snacks, 5 retter med vine, vand, kaffe og sødt.
Bordeaux smagning med
Ib Bergkjær, Sigurd Müller
Bordeaux har igennem flere årtier været regionen, andre har prøvet at måle sig med, der er tradition og historie, der strækker sig over hundrede år tilbage.
Klassifikationen fra 1855 holder endda stadig den dag i dag.
Når vi skal bruge Bordeaux vine til vinmenuer eller til vinkælderen er det Ib Bergkjær fra Sigurd Müller i Aalborg, vi tager fat i.
Han er en af de dygtigste, vi har i landet til denne disciplin. Ib har takket ja til at lave en aften med vinene fra Bordeaux sammen med os
og har sammen med Jakob de Neergaard planlagt en menu,
hvor mad og vin går op i en højere enhed.
Da vinprogrammet skulle laves, havde vi et stort ønske om at præsentere de bedste hvidvine i området
og naturligvis også vores absolutte favorit-slot: Château Palmer, som vi endda har været heldige at gæste sammen Ib.
Der er naturligvis også blevet plads til en 1. cru vin, den kommer fra mytiske Haut-Brion, så der er lagt op til en fantastisk aften.
Pris: 3.800 kr. pr. person
Inkl. aperitif, snacks, 6 retter med vine, vand, kaffe og sødt.

Events med vinleverandører
Emil Skytte på Søllerød Kro
Torsdag den 26. februar 2026 kl. 18.30
I samarbejde med Bichel Vine, afholdes ovenstående vinsmagning på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og bestil plads hos Bichel Vine her
*
Hvid Bourgogne smagning med Louis Jadot på Søllerød Kro
Torsdag den 5. marts 2026 kl. 18.30
Vinspecialisten Stoltz fejrer butikkens 20 års jubilæum med ovenstående smagning på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og bestil plads hos Vinspecialisten Stoltz her
BESTIL PLADS HOS VINSPECIALISTEN STOLTZ
*
Comtes de Champagne Event / Winemakers Dinner med Clovis Taittinger
Torsdag den 19. marts 2026 kl. 19.00
I samarbejde med Leisner Wine, afholdes ovenstående arrangement på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og bestil plads hos Leisner Wine her
BESTIL PLADS HOS LEISNER WINE
*
