
Søllerød-events
Vi afholder jævnligt tematiserede arrangementer på Søllerød Kro.
Bl.a. vinarrangementer og smagninger i Kroens eget regi,
men også i samarbejde med vores gode vinleverandører.
Aktuelle arrangementer vil være listet herunder.

Maison Trimbach fra Alsace
på Kroen
Maison Trimbach har produceret vin i Alsace siden 1626 og er kendt for sine elegante og mineralske vine, især deres ikoniske vine Cuvée Frédéric Emile og Clos Sainte Hune. Familien har gennem generationer perfektioneret en stil, der balancerer præcision, friskhed og lagringspotentiale. Deres vine, kendt for deres renhed og finesse, er anerkendt blandt verdens bedste Alsace-vine.
Gennem flere år har vi på Søllerød Kro haft denne herlige tradition med et forårs-arrangement, og i år er ingen undtagelse. Vi får besøg af Anne Trimbach, 13. generation i dette langvarige familieforetagende.
Arrangementet vil finde sted i vores selskabslokaler, og man får sit eget bord sammen med dem, man har booket med.
Vi glæder os til en dejlig søndag eftermiddag i Alsaces tegn.
Pris: 1.995 kr. pr. person
Inkl. snacks, 5 retter med vine, filtreret vand, kaffe og sødt.
Fisk og skaldyr
med bobler og hvidvin
Ib Bergkjær fra Sigurd Müller har i årevis talt om, hvor fantastisk det ville være med en sommeraften på kroen, hvor vi kreerer en menu udelukkende med udgangspunkt i fisk og skaldyr og serverer Champagne og hvidvin dertil.
Det bliver onsdag den 3. juni 2026, hvor vi næsten tør garantere godt vejr i gårdhaven til velkomsten.
Jakob de Neergaard har i samarbejde med Ib lavet en menu, hvor mad og vin går op i en højere enhed. Det var ikke svært at overtale Jakob til, at aftenen skal starte med østers bar og Champagne.
Vi håber i har lyst til at deltage.
Arrangementet vil foregå i restauranten og gårdhaven, og man får sit eget bord sammen med dem, man har booket med.
Pris: 2.600 kr. pr. person:
Inkl. velkomstchampagne og østers bar, snacks, 4 retter med tilhørende vine, filtreret vand, kaffe og sødt.


Skaldyrssøndage på Kroen
Vi er i flere år blevet spurgt:
”Hvorfor laver I ikke skaldyrsfade på Kroen?”
Da køkkenchef Jakob de Neergaard fik spørgsmålet,
var der ingen tvivl:
”Selvfølgelig skal vi da det!”
På følgende søndage serveres "Plateau de fruit de mer"
i Restauranten eller Gårdhaven (når vejret tillader):
Søndag den 21. juni 2026
Søndag den 28. juni 2026
Søndag den 5. juli 2026
Søndag den 12. juli 2026
Søllerøds Plateau de fruit de mer indeholder blandt andet:
Dansk hummer, jomfruhummer, taskekrabbe, østers og flere af vores favoritter
samt tilbehør.
Plateau de fruit de mer:
1.995 kr. pr. person ekskl. drikkevarer
På ovenstående søndage serveres udelukkende ovenstående
i Restauranten eller Gårdhaven (når vejret tillader).
Om søndagen er det ikke muligt at bestille Menu Prestige eller à la carte.
Åbningstid frokost: kl. 12.00-17.00.

Dessertfrokost på Kroen
Lørdag den 17/10 kl. 12.00
Vi hylder det søde køkken
- dessertfrokost med gæstekonditorer
Det er næppe gået manges næser forbi, at vi på Søllerød Kro elsker det søde køkken. For at give desserterne og andre søde sager den opmærksomhed, de fortjener, har vi dedikeret en særlig frokost til dessertuniverset.
I den anledning har vi inviteret to af Danmarks bedste konditorer på besøg: Freja Krarup, som til daglig fremtryller fantastiske kager på Maison d'Angleterre, og Thomas Baun Schelde, som slår sine folder på Svinkløv Badehotel, hvor han forkæler stedets gæster med det ene imponerende kagebord efter det andet.
De slutter sig til vores egen Thomas Bastholm i køkkenet, hvor hver af de tre konditorer kreerer to fantastiske desserter. Inden da serverer køkkenet Kroens appetitvækkere samt en hovedret med stegt helleflynder for at sikre et stabilt blodsukker, når den søde lavine begynder at rulle ind over bordet.
Vi glæder os meget til en frokost i det søde køkkens tegn!
Dessertfrokosten afvikles i restauranten og serveres med tilhørende vinmenu, filtreret vand, kaffe og (mere) sødt.
Pris pr. person: 2.800 kr.


Bourgogne smagning
med Vinrosen
Vi havde dårligt annonceret vores arrangement med fisk og skaldyr med bobler og hvidvin den 3. juni 2026, før det var udsolgt.
Vi har det meget svært med at lade vores gæster gå forgæves, så vi har fundet plads til endnu et særarrangement i kalenderen inden sommerferien.
I ideudviklingen blev vinene fra Bourgogne hurtigt bragt på banen - ikke ligefrem breaking news på Kroen, men der er jo en grund til, at vi og vores gæster altid vender tilbage til dette ikoniske område.
Vi tog fat i vores gode venner fra Vinrosen, som har nogle af de bedste bourgogneproducenter i porteføljen, og de var heldigvis klar på at lege med os.
Vinrosen har været på jagt på deres lager, og vi har haft lommelygterne med i kælderen, og tilsammen har vi således fundet et stærkt udvalg af vine, som vi vil servere med en tilhørende menu tilpasset vinene af Jakob de Neergaard og køkkenet.
Det bliver en dejlig aften i Bourgognes tegn, og vi glæder os til at byde jer velkommen.
Arrangementet vil finde sted i et af vores separate lokaler, og man får sit eget bord sammen med dem, man har booket med.
Pris: 3.000 kr. pr. person inklusiv:
Aperitif, snacks, 5 retter med tilhørende vine (12 forskellige),
filtreret vand, kaffe og sødt.
Piemonte smagning med
Roberto Lolli fra Adriat Vinimport
Vin har alle dage betydet meget på Søllerød Kro, og vores vinkælder er berømt
for sit omfattende udvalg af store vine fra nær og fjern.
Vinene fra Piemonte er repræsenteret på flere sider i vinkortet og med garanti inkluderet på vinmenuen,
når køkkenchef Jakob de Neergaard laver en passende ret.
Sidste efterår lavede vi en aften for vores gæster i samarbejde med
Roberto Lolli fra Adriat Vinimport, som har sit speciale i Italien, særligt Barolo.
Det var en stor succes, hvor flere gæster spurgte,
om vi ville tilbyde noget lignende igen.
Roberto har sagt ja til at komme på kroen igen fredag den 23. oktober,
hvor temaet bliver Piemonte.
Denne aften ønsker vi at forkæle vores gæster med en unik mulighed for
at smage nogle vine fra den måske bedste region i Italien
fra nogle af topproducenterne i området.
Arrangementet finder sted i vores selskabsafdeling,
hvor man sidder ved individuelle borde.
Undervejs vil Roberto fortælle om hver vin og menneskene bag,
og mon ikke der også kommer en anekdote eller to fra vores vingårdsbesøg
– det er trods alt blevet til et par stykker gennem tiden.
Jakob de Neergaard og køkkenet laver en særlig menu,
der passer til vinene og temaet.
– vi kan slet ikke vente med at se jer til dette særlige arrangement.
Pris: 3.400 kr. pr. person
Inkl. Aperitif, snacks, 5 retter med vine, filtreret vand, kaffe og sødt.

Bourgogne smagning med
Erik Sørensen Vin
En aften i Bourgognes tegn med Erik Sørensen Vin
Vi elsker vin fra hele verden, men der er dog én vinregion, som vi igen og igen vender tilbage til: Bourgogne. Mere end halvdelen af vores vinkort er dedikeret til denne mytiske region, som aldrig stopper med at inspirere os. Det skal markeres.
Derfor har vi besluttet at lave en Bourgogneaften sammen med Erik Sørensen Vin, inden juletravlheden for alvor melder sig. Troels Ambo og Alexander Bramsen fra Erik Sørensen Vin kommer og fortæller, mens der skænkes ud af vine fra deres herlige bourgogneportefølje. Vi skal blandt andet smage chablis fra både William Fevre og Servin, Meursault fra Pierre Vincent Girardin og Corton fra to forskellige producenter.
Jakob de Neergaard og køkkenholdet sammensætter en skræddersyet menu til aftenen, der kommer til at flugte perfekt med aftenens vine.
Arrangementet finder sted i vores selskabsafdeling, hvor man sidder ved individuelle borde sammen med dem, man har bestilt bord med. Undervejs vil Troels og Alexander fortælle om hver vin og menneskene bag - mon ikke der også kommer en anekdote eller to fra vores vingårdsbesøg
Pris: 3.300 kr. pr. person
Inkl. Aperitif, snacks, 5 retter med vine, filtreret vand, kaffe og sødt.

Events med vinleverandører
UDSOLGT
Eventyrlig fredag med Den gamle Vinhandler på Søllerød Kro
Fredag den 9. oktober 2026 kl. 18.30
I samarbejde med Compagniet - Den gamle Vinhandler afholdes ovenstående arrangement på Søllerød Kro.
Begrænset antal pladser - Læs mere om arrangementet her
Eventyrlig fredag med Den gamle Vinhandler på Søllerød Kro
og
BESTIL PLADS HOS COMPAGNIET - DEN GAMLE VINHANDLER
*
UDSOLGT
Winemakers Dinner med med Aurélie Ledy – Ledy Vins
Torsdag den 15. oktober 2026 kl. 18.00
I samarbejde med Hillerød Vinkompagni afholdes ovenstående arrangement på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og
BESTIL PLADS HOS HILLERØD VINKOMPAGNI
*
UDSOLGT
Winemakers Dinner med Uva Mira Mountain Vineyards
Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 18.30
I samarbejde med Lesedi Wines afholdes ovenstående arrangement på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og
BESTIL PLADS HOS LESEDI WINES
*
Vildtmiddag med fokus på vine til sæsonens vildt
Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 18.30
I samarbejde med Laudrup Vin & Gastronomi afholdes ovenstående arrangement på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og
BESTIL PLADS HOS LAUDRUP VIN & GASTRONOMI
*
Belle Epoque Champagne Dinner med Leisner Wine
Torsdag den 5. november 2026 kl. 19.00
I samarbejde med Leisner Wine afholdes ovenstående arrangement på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og
BESTIL PLADS HOS LEISNER WINE
*
Winemakers Dinner med Scarpa
Onsdag den 11. november 2026 kl. 18.00
I samarbejde med Victoria Vine afholdes ovenstående arrangement på Søllerød Kro.
Læs mere om arrangementet og
BESTIL PLADS HOS VICTORIA VINE
*
