Kroens køkkenchefer

Brian Mark Hansen

Sønderjyden Brian Mark Hansen har været Kroens køkkenchef i over 5 år – siden den 1. oktober 2013.
Brian har tidligere været ansat på Ruths Hotel i Skagen, Kong Hans Kælder og derefter på Søllerød Kro som souschef fra 2007 til 2011. I februar 2011 startede Brian som køkkenchef på Christiansholm Slot.
Brian har formået at fastholde Kroens stjerne i Michelin Guiden, mens han har været køkkenchef – i 2019 for 13. år i træk. Og seneste udmærkelse er Årets Restaurant i Den Danske Spiseguide 2018.

*

Christian Ebbe

Christian Ebbe startede i 2005 som kok under Jakob de Neergaard, derefter som sous chef og siden som assisterende køkkenchef, og da de Neergaard stoppede, var han et helt naturligt første valg som køkkenchef efter sommerferien 2011. Ebbe har været med til at beholde Michelin stjernen i 2012 og 2013. Christian Ebbe stoppede på Kroen i september 2013.

*

Jakob de Neergaard

En af de bedst skolede danske ”franske” kokke. Efter at have arbejdet i Belgien og Frankrig i 6 år på flere Michelin stjerne restauranter, kom han hjem igen. Begejstringen var stor, da han var på visit og kunne se sig selv som CHEF på denne adresse, hvor målet klart var Michelin stjerne. Udviklingen var stor, og mange skulderklap viste sig at komme, bl.a. stjernen kom i 2007, Årets Restaurant i Den Danske Spiseguide 2005. Jakob de Neergaard stoppede på Kroen i 2011.

*

Casper Vedel

Casper Vedel havde arbejdet på Kkroen både under Pedersen, Østergaard og Cunningham. Casper overtog efter Cunningham og var ansat på Kroen som køkkenchef frem til sommerferien 2002.

*

Paul Cunningham

Englænderen som havde varet ansat i nogle år på Kroen, overtog køkkenchef stillingen efter Østergaard under ledelse af Pedersen. Og da Pedersen stoppede, beviste han sin kvalitet ved bl.a. at beholde Michelin stjernen. Paul Cunningham stoppede på Kroen i 1998.

*

Jan ”La Cocotte” Pedersen

Pedersen har næsten prøvet alt i sin tid på La Cocotte på Hotel Richmond i København; bl.a. en Michelin stjerne i 1983, Spies’ bryllup, Barbettes Gæstebud etc. I 1991 gik turen videre forbi Scanticon, derefter Restaurant Mikkelgård, inden han overtog hverdagen på Kroen i 1996. Jan havde Kristian Østergaard med sig som køkkenchef, og i 1997 fik Kroen sin Michelin stjerne tilbage. Jan Pedersen stoppede på Kroen i 1997.

*

Steen Eis Thomsen

Steen Eis Thomsen var den første danske køkkenchef på Kroen i over 10 år og var på Kroen i 2-3 år.

*

Francis Cardeneau

Francis Cardeneau kommer fra sydvest Frankrig og havde arbejdet på flere 3 stjernede restauranter i Paris, før han flyttede nordpå. Daværende kroejer Tønnesen var også medejer af Restaurant Copenhague på Champs-Elysees i Paris og kendte til Francis’ kvaliteter. Han startede på Kroen i slutningen af 1989 og var med til at bevare Michelin stjernen. Francis stoppede på Kroen i 1993.
I 1997 var han køkkenchef på Danmarks første 2 stjernede Michelin restaurant, Kommandanten.

*

Michel Michaud

Franskmanden, som er opvokset i Cognac, kom til Falsled Kro i start 70’erne, derefter til den nyåbnede Kong Hans Kælder i 1976, inden han startede på Kroen i 1985. Han var også den første CHEF, der fik en Michelin stjerne til kroen i 1987. Michel Michaud stoppede på Kroen i 1989.

*

Søren Gericke

Søren Gericke har i flere omgange siden 1968 arbejdet på Kroen. Han arbejdede under ledelse af restauratør Jørgen Tønnesen. Endvidere var han også på Hotel Kong Frederik og Hotel Plaza, og en stor del af den danske gastronomi er præget af Sørens energi. Søren Gericke stoppede sidste gang i 1985 som køkkenchef på Kroen.

*

Tekst, januar 2019
Jan Restorff, restaurantchef
Har været ansat på kroen siden 1999.