logo

Mere

Kroens køkkenchefer


Søren Gericke

Søren Gericke har i flere omgange gennem 1970’erne været på kroen, da han arbejde under ledelse af restauratør Jørgen Tønnesen. Endvidere var han også på Hotel Kong Frederik og Hotel Plaza, og en stor del af den danske gastronomi var præget af Sørens energi. Søren Gericke stoppede i 1985 som køkkenchef på kroen.

*

Michel Michaud

Franskmanden, som er opvokset i Cognac, kom til Falsled Kro i start 70’erne, derefter til den nyåbnede Kong Hans Kælder i 1976, inden han startede på kroen i 1985. Han var også den første CHEF, der fik en Michelin stjerne til kroen i 1986. Michel Michaud stoppede på kroen i 1989.

*

Francis Cardeneau

Francis Cardeneau kommer fra Toulouse i sydvest Frankrig og havde arbejdet på flere 3 stjernede restauranter i Paris, før han flyttede nordpå. Han kom fra Restaurant Copenhague i Paris i efteråret 1989, hvor daværende kroejer Tønnesen også var medejer på Champs-Elysees. Han var med til at bevare Michelin stjernen på kroen. Francis Cardeneau stoppede på Kroen i 1993.

*

Steen Eis Thomsen

Steen Eis Thomsen var den første danske køkkenchef på kroen i over 10 år og var på kroen i 2-3 år.

*

Jan ”La Cocotte” Pedersen

Pedersen har næsten prøvet alt i sin tid på La Cocotte på Hotel Richmond i København; bl.a. en Michelin stjerne i 1983, Spies’ bryllup, Barbettes Gæstebud etc. I 1991 gik turen videre forbi Scanticon, derefter Restaurant Mikkelgård, inden han overtog hverdagen på kroen i 1996. Jan havde Kristian Østergaard med sig som køkkenchef, og i 1997 fik kroen sin Michelin stjerne tilbage. Jan Pedersen stoppede på kroen i 1997.

*

Paul Cunningham

Englænderen som havde varet ansat i nogle år på kroen, overtog køkkenchef stillingen efter Østergaard under ledelse af Pedersen. Og da Pedersen stoppede, beviste han sin kvalitet ved bl.a. at beholde Michelin stjernen. Paul Cunningham stoppede på kroen i 1998.

*

Casper Vedel

Casper Vedel havde arbejdet på kroen både under Pedersen, Østergaard og Cunningham. Casper overtog efter Cunningham og var ansat på kroen som køkkenchef frem til sommerferien 2002.

*

Jakob de Neergaard

En af de bedst skolede danske ”franske” kokke. Efter at have arbejdet i Belgien og Frankrig i 6 år på flere Michelin stjerne restauranter, kom han hjem igen. Begejstringen var stor, da han var på visit og kunne se sig selv som CHEF på denne adresse, hvor målet klart var Michelin stjerne. Udviklingen var stor, og mange skulderklap viste sig at komme, bl.a. stjernen kom i 2007, Årets Restaurant i Den Danske Spiseguide 2005. Jakob de Neergaard stoppede på kroen i 2011.

*

Christian Ebbe

Christian Ebbe startede i 2005 som kok under Jakob de Neergaard, derefter som sous chef og siden som assisterende køkkenchef, og da de Neergaard stoppede, var han et helt naturligt første valg som køkkenchef efter sommerferien 2011. Ebbe har været med til at beholde Michelin stjernen i 2012 og 2013. Christian Ebbe stoppede på kroen i september 2013.

*

Brian Mark Hansen

Sønderjyden Brian Mark Hansen er kroens køkkenchef fra den 1. oktober 2013.
Brian er 32 år og har tidligere været ansat på Ruths Hotel i Skagen, Kong Hans Kælder og derefter på Søllerød Kro som souschef fra 2007 til 2011. I februar 2011 startede Brian som køkkenchef på Christiansholm Slot.
Brian har formået at fastholde Kroen stjerne i Michelin Guiden, mens han har været køkkenchef – i 2017 for 11. år i træk.

*

 

Tekst, oktober 2013
Jan Restorff, restaurantchef
Har været ansat på kroen siden 1999.